Sydbøhmen – Tjekkiet

Dato: 16.07.17 – 22.07.17. Se alle opsamlingssteder under ”Beskrivelse”.

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse: Bus i 7 dage, overnatning på hotel i 6 nætter, ophold med halvpension, dag til dag program, entré til udsigtstårn, frokost sidste dag, rejseleder, bidrag til rejsegarantifonden samt kaffe og 1. rundstykke 1. dag.

Flere detaljer

Abonnent kr 4.995,00

Mere info

Hotel, halvpension m.m.

Sydbøhmen i Tjekkiet er noget ganske specielt! Du finder smukke omgivelser, hvor landskabet skifter mellem fyldig skov, frodige marker og gamle borge og fæstninger. Hyggelige byer hvor den berømte byggestil Sydbømisk Bondebarock gennemsyrer – og så er området ligeledes meget kendt for sin verdensberømte øl. Alt dette kommer du til at opleve helt tæt på, når vi begiver os ud på vores hyggelige busrejse.

Dato: 16.07.17 – 22.07.17. Se alle opsamlingssteder under ”Beskrivelse”.

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse: Bus i 7 dage, overnatning på hotel i 6 nætter, ophold med halvpension, dag til dag program, entré til udsigtstårn, frokost sidste dag, rejseleder, bidrag til rejsegarantifonden samt kaffe og 1. rundstykke 1. dag.

Tillæg enkeltværelse: 750 kr. Prisen inkluderer ikke: øvrige ikke nævnte entreer.

Beskrivelse

Opsamling

Afrejse
Tinghallen, Viborg: Kl. 5.00
Arena Randers: Kl. 5.45
Musikhuset Aarhus: Kl. 6.30
Skanderborg Banegård: Kl. 7.00
Horsens banegård: Kl. 7.30
Rødekro, afkørsel 70 v/Circle K: Kl. 9.45

Hjemkomst
Rødekro, afkørsel 70 v/Circle K: kl. 18.00
Horsens Banegård: Kl. 19.30
Skanderborg Banegård: kl. 20.00
Musikhuset Aarhus: Kl. 20.30
Arena Randers: Kl. 21.15
Tinghallen, Viborg: Kl. 22.00

Program

1. dag
Efter opsamling kører vi mod grænsen og kommer forbi byerne Hamburg, Hannover, Magdeburg til området mellem Leipzig og Gera, hvor vi skal overnatte.

2. dag
Vi kører via Plauen og ind i Tjekkiet og via Cheb til Mariánské Lázně (Marienbad). Byen er med sine ca. 14.000 indbyggere en kurby med mange mineralholdige kilder. Stedet fik sit navn i 1808. Og i byen finder du mange parker og smukke bygninger. Efter et ophold her fortsætter vi til Plzeň, som er den fjerde største by i Tjekkiet med godt 160.000 indbyggere. Plzeň er blevet kendt for at have lagt navn til øltypen pilsner samt Skoda fabrikkerne, der ligeledes ligger i byen. I byen sammenflettes fire floder og sammen danner floden Berounka.
Vi kører videre til Sydbøhmen og byen České Budějovice. Byen ligger hvor floderne Vltava (Moldau) og Malše (Maltsch) mødes, og byen er metropol i området med knap 100.000 indbyggere. Byen er kendt for deres produktion af blyanter, øl og har ligeledes en af de største pladser i Tjekkiet.

3. dag
Vi kører i dag vest ud til Nationalpark Böhmerwald til Kvilda. I nærheden har Moldau et af sine udspring. Og vi følger Moldau sydøst på, hvor vi kører langs med ”Det Sydbømiske Hav” i Lipno n. Vltatou. Her gør vi holdt og så skal vi ud og gå i højde med trækronerne. Højdepunktet her er det 40 m høje udsigtstårn med en storslået udsigt ud over søen Lipno og træerne. Turen fortsætter til byen Český Krumlov som er at finde på UNESCO verdensarv listen og videre til České Budějovice, hvor vi vil være tilbage ud på eftermiddagen.

4. dag
I dag går turen sydøst til den lille by České Velenice, som er den yngste tjekkiske by. Den er egentlig tre små landsbyer, som blev slået sammen i 1920. Da der også blev lagt en jernbanelinje, blev det hurtigt til en grænseby til Østrig. Vi fortsætter turen gennem Schrems og Heidenreichstein i Østrig til Nová Bystřice, hvor vi kører ind i Tjekkiet igen. Her fortsætter vi til området omkring Třeboň, som er et søområde forbundet med mange bække og små kanaler. Her har man stor opdræt af karper. Ved byen Třeboň ligger en sø, som hedder Svet (Verden), som er rigtig smuk. Vi får også tid i byen Třeboň, der har knap 9.000 indbyggere. Byens største blomstringsperiode var i det 16. og 17. århundrede, da byen blev kendt for opdræt af karper. Den historiske bykerne er omringet af en velbevaret bymur med fire byporte. Vi får lidt tid på egen hånd i byen, inden vi returnerer til České Budějovice.

5. dag
Formiddagen i dag bruger vi til at besøge byen Temelin. Her skal vi besøge atomkraftværket Temelin’s informationscentrum, som med en ydelse på 2050 mw er Tjekkiets. Området er ideelt for et kraftværk på grund af floder og søer, som bruges som kølevand, og byens beliggenhed gør, at der heller ikke er oversvømmelsesfare. I 1987 begyndte man at bygge værket, og den første blok blev taget brug i 2000, den anden i 2003. Værket fylder et areal på 125 hektar. Efter vores spændende besøg vender vi tilbage til České Budějovice, hvor eftermiddagen er til fri disposition.

6. dag
Vi forlader České Budějovice og Sydbøhmen og kører til Prag. Her får vi et lille indtryk af landets hovedstad, inden vi fortsætter til Tyskland og forbi Dresden til området omkring Spreewald for overnatning.

7. dag
Vi forsætter hjemturen og undervejs holder vi ind for at få dagens ret eller frokost. Ved grænsen holder vi en pause ved et grænsesupermarked, hvor der selvfølgelig vil være mulighed for at handle, inden vi fortsætter op igennem Jylland.

Hotel
Hotel Dvořák i České Budějovice som er et godt hotel beliggende i den historiske gamle bydel lige ud til den store plads med smukke bygninger. Hotellet ligger i forbindelse med et indkøbscenter. Alle værelser med bad/toilet. Aftensmaden får vi på en nærliggende restaurant

Bemærk
Teknisk arrangør: De graa busser er teknisk arrangør. De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395 og reg. nr. 2443 i Rejsegarantifonden er rejseudbyder
Minimum deltagere:35
Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting.
Du vil efter bestilling blive kontaktet af Tiger Rejser. Har du spørgsmål til rejsen så kontakte Tiger Rejser på: 8639 4366