Oplev Korsbæk Forstør

Oplev Korsbæk - dagstur

Onsdag den 12. april 2017
Opsamlingssteder:Esbjerg Banegård: kl. 6.00, Kolding Rutebilstation: kl. 7.00, Middelfart station: kl. 7.30 

Prisen er pr. person og inkluderer: bus t/r, kaffe og rundstykke, rundvisning på Bakken, frokostanretning
på Postgården og tid på egen hånd.

Flere detaljer

Abonnent kr 995,00

Mere info

Vi glæder os til at gentage én af vores mest populære dagsudflugter i 2017. Vi skal nemlig endnu engang opleve charmerede Korsbæk på Bakken. Vi skal blandt andet på en rundvisning rundt i det kendte matador-univers, nyde en frokost på Postgården plus du får også lejlighed til selv at gå på opdagelse rundt i det folkekære verden.
Korsbæk er noget helt unikt! Her kan du nemlig genopleve magien fra den folkekære Matador-serie, som siden 1978 har været allemandseje. Karakterer som bankdirektør Varnæs, grisehandler Oluf Larsen og søde Ingeborg har formået at fange danskerne med små hverdagshistorier viklet ind i større problemstillinger som 1930'ernes depression og besættelsen.
Korsbæk på Bakken er meget tro imod TV-serien, derfor kommer du til at opleve de hyggelige gader og stræder omkranset af bygninger og facader samt interiør, dekorationer og rekvisitter, som du kender fra serien. Du vil også møde nogle af de sjove karakterer, som vi husker den fra Lise Nørgaards klassiker.